Klubbens turneringsprogram for 2025 er klar og du kan se hvilke datoer du skal reservere til dine favorit turneringer lige her *klik*

Nyheder i år er at vi introducerer en ung senior række i de aldersopdelte klubmesterskaber, så de 19-29 årige kan deltage på lige fod med alle andre.
Cut fra lørdag til søndag er derfor reduceret, så de bedste 8 herrer og 4 bedste damer i hver aldersgruppe går videre til søndagens runde.

Vi er i år også vært for en Kongegolf turnering, lørdag d. 20. september, hvor vi byder medlemmer fra de andre Kongegolf klubber velkommen til en hyggelig stableford/best ball turnering med gunstart.

Bemærk, at de generelle turneringsbetingelser for den kommende sæson er ændret, så der nu er tilmelding helt frem til midnat tirsdagen før en turnering.

Åbningsturneringen

Allerede nu på lørdag d. 5. april spiller vi årets første turnering, vores traditionelle flag-/slagspil hvor vi skal se hvem der kommer længst rundt på banen.
Turneringen er sponseret af Bygma, og er åben for alle med hcp 36,0 eller lavere.
Sidste frist for tilmelding er i dag tirsdag d. 1. april. * Klik her * for tilmelding.

Ruths Scramble

Søndag d. 27. april spiller vi en scramble med drop-out, hvor alle indtægter fra turneringen går ubeskåret til Kræftens Bekæmpelse.
Turneringen er sponseret af Halsnæs Kiropraktorerne, og er åben for alle med hcp 54,0 eller lavere.
Restauranten disker op med deres søndags buffet, og der er nedsatte priser hvis du tilmelder dig spisning ifm. tilmeldingen.
Sidste frist for tilmelding er tirsdag d. 22. april. * Klik her * for tilmelding.

Husk at alle der deltager i Klubturneringer, skal have et registreret handicap, og alle klubturneringer er tællende med mindre andet fremgår af turneringsbetingelserne. Find betingelserne for de respektive turneringer her.

Varme forårshilsener fra Turneringsudvalget