Sne og ny hovedledning

Banen er frosset og dækket med sne og is de steder der har været færdsel. Frostvejret skader ikke banen, med giver derimod lidt luft til rødderne.

Snedække på greens skader ikke så længer jorden er frossen, derimod giver sne på optøet jord de optimale vilkår for svampeudbrud, fordi den isolerer mod kulden.

Jackie og Henriette varmt klædt på og i færd med at foretage beskæringer på banen, Kjeld og Steen servicerer vores maskiner på værkstedet, så de er fintunede og velsmurte og klar til sæsonen, når vejret skifter.

Når det varme vejr vender tilbage kan vi forvente at banen lukkes helt i optøningsperioden for at skåne græsset.

Vandingsanlægget:

Agrometer er i gang med at svejse hovedledningen sammen. Ledningen er ialt ca. 5 kilometer lang og i denne uge har de samlet  ialt ca. 700 meter.
Planen var at de skulle begynde at grave hovedledningen ned fra på mandag, men det kolde vejr har desværre gjort at vi har måtte skubbe det en uge – i stedet fortsættes arbejdet med at sammensvejse de 18 meter lange vandrør.

De svejsede rør blive trukket ud på banen og ligger oven på jorden indtil de kan graves ned. Man må ikke træde  på eller køre over disse rør, derfor er 13. og 14. hul lukket for spil mens hovedledningen ligger ovenpå jorden.