Du kan spille på stor og lille bane i påsken, men husk at booke en tid!

Hvor er det dejligt, at det kan lade sig gøre at spille en runde golf, mens vi holder sammen og holder afstand!
Alligevel må vi endnu engang indskærpe en enkelt af de retningslinjer, der skal følges af alle, for at banen fortsat kan være åben:
For at spille på banen SKAL man være booket ind på en starttid.
Det er kun AGC-medlemmer, der kan booke starttider og man kan kun have een booking ad gangen.
Vi anbefaler at man spiller med medlemmer af sin husstand og hvis man spiller sammen med en klubkammerat udenfor husstanden, er det godt hvis det er een man plejer at spille sammen med for at undgå smittespredning.
Man bør derfor ikke i disse tider, skrive sig på en starttid sammen med en anden, uden at man har en forudgående aftale.
På grund af de stærkt begrænsede starttider er det venligt og vigtigt at man sletter sin starttid hvis man bliver forhindret i at benytte den, så andre kan booke tiden og spille en runde golf.
Der bliver ført kontrol med at forholdsreglerne følges. Overtrædelser vil blive påtalt og noteret. Du kan læse alle forholdsregler og anvisninger her *link*.
Generelt går det dog rigtigt godt med at følge de anvisninger, der er givet i forbindelse med færdsel omkring klubhuset og spil på banen.
Derfor kan der i påsken åbnes op for spil på den lille bane under samme betingelser som på den store bane:
Spil kun tilladt for medlemmer og man skal også her have en starttid for at spille en runde. Max to spillere i hver bold og helst fra samme husstand. Der spilles med 15 minutters interval og hvis man har lyst til at spille mere end een runde, skal man være hensynsfuld og særligt opmærksom på reglerne om at holde afstand, når man fletter på 1. hul.
For nye golfspillere er tidsbestilling noget helt nyt – der findes en vejledning her *link*.
Hvis du har brug for hjælp er du velkommen til at ringe til kontoret på 47721490 eller skriv til agc@agc.dk for assistance.
Man skal stadig blive hjemme hvis man føler sig syg eller hvis man tilhører en særligt sårbar og udsat gruppe.
Nye tiltag:
Flaget kommer tilbage!
I stedet for pælen i hullerne har vi fundet på en metode til at hæve bunden i hulcupperne, så flaget kommer til at stå i hullet på green og bolden kan komme i – på en måde så man nemt kan samle bolden op igen når den kommer i hul, uden at berøre pinden, som man fortsat SKAL lade stå.

Bemærk: Runder spillet på banen med de nuværende restriktioner er ikke handicaptællende.

Tom og Julie i restauranten åbner for Take-away i dagtimerne!
Det betyder at man kan købe en kop kaffe, en sodavand eller en varm eller kold sandwich med på banen eller med hjem efter spil. Adgang til udlevering og betaling sker efter særlige anvisninger som er tydeliggjort omkring klubhuset.
Husk også Restaurantens tilbud om take-away aftensmad fredag/lørdag. Man kan stadig spise rigtigt godt i golfklubben, selvom man er nødt til at tage maden med hjem…
Vi ønsker alle vores medlemmer en rigtig god påske. Pas godt på jer selv og hinanden til vi ses igen!